Logo Smeg

NYE LINEA-KOGEPLADER – P1752X, P1641X OG P1640X

Stilfulde produkter i stål og støbejern

 

Smeg’s nye Linea-kogeplader er kendetegnet ved en letgenkendelig, dynamisk designstil med smukt formede overflader og rene linjer, hvilket især kommer til udtryk i de sammenhængende støbejernsriste, som sikrer optimal pladsudnyttelse og giver et flot og funktionelt helhedsindtryk.

De nye modellers minimalistiske og æstetiske look, som er inspireret af de nyeste tendenser inden for bildesign, vidner om den effektivitet og brugervenlighed, man altid kan regne med, når man køber et Smeg-produkt.

Kogepladerne er fremstillet af rustfrit stål med to lineære riller, som giver en let konkav overflade, der forhindrer, at eventuelt væskespild under madlavningen kommer ud på bordpladen. Ristene (som er enten to- eller tredelte, afhængigt af den valgte model) giver fremragende stabilitet og er med til at understrege det elegante, minimalistiske design.

Af hygiejne- og rengøringsmæssige hensyn har alle tre modeller afrundede hjørner og kanter.

Ud over de rent æstetiske kvaliteter kan man som bruger glæde sig over kogepladernes imponerende effektivitet. Et godt eksempel er det automatiske elektroniske tændingssystem, som sikrer øjeblikkelig tænding af blussene. Der er p.t. tre modeller i serien: P1752X med fem blus, heriblandt ét tredelt lynblus på 4,20 kW, den 60 cm store P1641X-model med fire blus, heriblandt ét lynblus, og P1640X.
De nye Linea-kogeplader er designet til dem, der er ude efter et supereffektivt produkt med et smart og stilfuldt udseende, og de er som sådan fornemme eksponenter for Smegs knowhow, når det gælder æstetisk design kombineret med høj produktionskvalitet.