Logo Smeg

KØLESKAB – FAB50

PLADS TIL BEGEJSTRING

Den nye, 80 cm brede FAB50-model, som fås i hvid, sølv eller cremefarvet, er det største køleskab i Smegs "50s Retro Style"-æstetikserie. Modellen har et bruttorumindhold på hele 484 liter og udmærker sig ved avanceret teknologi og et umiskendeligt retrolook.

Køleskabet hører til i energiklasse A+, og den store effektivitet er resultatet af en række teknologiske og konstruktionsmæssige innovationer. Et godt eksempel er Multiflow-ventilationssystemet, som sørger for konstant, ensartet ventilation indvendigt for at sikre optimale opbevaringsforhold. Systemet er også aktivt i de særlige kølerum til kød og fisk, hvor temperaturen holdes på 0° C. FAB50 er desuden helt frostfrit, og der er således ikke behov for manuel afrimning.

Med sine store mål og bløde linjer leder modellen uvilkårligt tankerne hen på 1950'ernes meget rummelige køleskabe, og den nederste låges design er ligeledes med til at understrege det klassiske præg.

Det sidste nye skud på stammen i Smegs "50s Retro Style"-serie er med andre ord det ideelle valg for dem, der forstår at værdsætte funktionalitet og effektivitet kombineret med smukt design, og det vil være en fryd for øjet i ethvert køkken.


Download Pdf >