Logo Smeg

KOGEPLADE – PV750S

RENE, SYMMETRISKE LINJER


Vores nye, 74 cm store gaskogeplade, PV750S, har et meget stilrent, minimalistisk design med lineære, sammenhængende støbejernsriste, som sikrer optimal pladsudnyttelse og passer perfekt til kogepladens overflade af "Supersilver"-glas i høj kvalitet. Den sølvfarvede glasoverflade med fasede kanter giver modellen et ekstra strejf af klasse, og betjeningsknappernes funktionelle, geometriske design er et andet stort plus.

PV750S udmærker sig dog ikke kun på det æstetiske plan. Takket være Smegs innovative teknologi er der garanti for stor effektivitet og et meget højt sikkerhedsniveau.

De meget avancerede blus, hvoraf ét er et tredelt lynblus på 4,20 kW, har næsten lodrette flammer, hvilket giver en koncentreret varmeoverførsel, der reducerer tilberedningstiden og energiforbruget betydeligt.  Modellens funktionelle design er også en stor fordel, når det gælder rengøringen. Det er utroligt let at tørre snavs og madrester af overfladen, og når der er behov for grundigere rengøring, kan ristene, blussene og betjeningsknapperne nemt afmonteres. 

Sikkerheden er høj i kraft af to meget effektive tiltag: sikkerhedsventiler og "glas mod stål"-beskyttelse. Førstnævnte afbryder gastilførslen, hvis blusset går ud ved et uheld, og sidstnævnte er med til at gøre kogepladen ekstra robust. Et lag af rustfrit stål under glasoverfladen medvirker nemlig til at forhindre, at overfladen splintres, hvis der skulle ske det usandsynlige, at glasset går itu, så produktet fortsat kan bruges på sikker vis, indtil der er mulighed for at få monteret en ny overflade.

Det er således intet under, at PV750S med sit gennemtænkte og æstetisk smukke design kombineret med stor effektivitet og diverse specialfunktioner er en af vores mest efterspurgte modeller.