Logo Smeg

DOBBELT KØLE-/FRYSESKAB – FQ60XPE

ENDNU MERE PLADS TIL BEGEJSTRING

Smeg FQ60XPE er et innovativt køle-/fryseskab med fire låger og et meget stort bruttorumindhold (610 liter), som gør det ideelt til opbevaring af store mængder madvarer eller til en række andre formål. Modellen udmærker sig med andre ord ved maksimal fleksibilitet og optimal pladsudnyttelse, og den adskiller sig fra andre modeller af samme type i kraft af den multifunktionelle indretning: Multizone-rummet nederst til højre kan både bruges som køleskab eller fryser, og temperaturen kan indstilles via det udvendige display.

Køleskabsdelen, som er placeret øverst, strækker sig i hele skabets længde, så pladsen udnyttes optimalt, og glashylderne på 83 cm kan sagtens holde til store, tunge fade og lignende.

FQ60XPE-modellen byder desuden på adskillige nye effektivitetsforbedrende tiltag. Eksempelvis er grøntsagsskufferne oplyst ved hjælp af det eksklusive Active Fresh Blu Light-system, som øger frugt og grøntsagers holdbarhed og sikrer, at deres vitaminindhold bevares i længere tid, og både køle- og frysedelen er udstyret med et luftfugtighedsstyringssystem, som skaber ventilation og sikrer, at varer, der opbevares side om side, holdes fuldstændigt frostfri.

FQ60XPE er også meget energibesparende (modellen hører til i energiklasse A+) og udstyret med en såkaldt økonomifunktion, som på intelligent vis analyserer, hvordan produktet normalt bruges, og automatisk justerer driften derefter, så energiforbruget bliver så lavt som muligt. Dertil kommer det digitale LCD-display og de berøringsfølsomme knapper, som gør det muligt at foretage justeringer af de valgte funktioner og regulere temperaturindstillingerne uden at åbne lågen, hvilket ligeledes er meget energibesparende og reducerer køletab.

Det æstetiske design er bestemt også værd at fremhæve. FQ60XPE er fremstillet udelukkende af rustfrit stål, hvis specialbelægning gør overfladen "fingervenlig" og pletafvisende. Modellen er kort sagt et strålende eksempel på en særdeles effektiv kombination af funktionalitet og flot design.