Logo Smeg

Historie

Venligst kun benytte denne funktion, for at dele den side du er interreseret i. Ønsker du at sende spørgsmål eller forespørgsler, brug venligst formularen på kontakt siden

Over 65 år med passion og vision som nøgleord

SMEG blev grundlagt af Vittorio Bertazzoni fra Guastalla, en lille norditaliensk by i nærheden af Reggio Emilia, og koncernen er i dag en af Italiens førende producenter af hvidevarer. Bertazzoni-slægtens historie som iværksættere strækker sig helt tilbage til det 19. århundrede, hvor medlemmer af familien oprindeligt ernærede sig som grovsmede for senere at give sig i kast med design af køkkener.. De første Bertazzoni-designede køkkener blev præsenteret ved verdensudstillingen i Milano i 1906.

Smeg blev grundlagt i 1948 i en tid kendetegnet ved økonomisk vækst og massiv urbanisering, der indvarslede en gennemgribende ændring af samfundsstrukturen. Radikale livsstilsmæssige forandringer, det relativt nye kernefamiliekoncept og den drastiske stigning i antallet af kvinder på arbejdsmarkedet var alt sammen medvirkende til at give Smeg inspiration til at udvikle produkter, som kunne imødekomme de stigende teknologiske krav og revolutionere hverdagslivet. Hvidevarer blev statussymboler og ændrede vores livsstil for evigt, i og med at det huslige arbejde blev langt lettere (eller ligefrem sjovt!) med mere fritid til følge.

I sidste halvdel af 1950'erne lancerede Smeg et af verdens første gaskomfurer med automatisk tænd/sluk-funktion, ovnsikkerhedsventil og stegetidsprogrammering/timer. I 1963 blev serien af vaske- og opvaskemaskiner lanceret, og i 1970 kunne man præsentere en verdensnyhed i form af en opvaskemaskine på 60 cm med plads til 14 kuverter. I midten af 1970'erne var Smeg de første på markedet med indbygningskogeplader og -ovne, og man indgik samarbejdsaftaler med internationalt anerkendte arkitekter og designere. I 1990'erne udvidede Smeg sortimentet med en række nye produkter, heriblandt køkkenvaske, emhætter og farvestrålende køleskabe i retrostil, som snart blev designikoner overalt i verden.

Efter igennem mange år at have befæstet sin position i hvidevarebranchen har Smeg nu også etableret sig inden for andre områder via erhvervsorienterede divisioner, som udvikler produkter til restaurationsbranchen og instrumenter til medicinal- og sundhedssektoren.

Smeg drives i dag af tredje generation af Bertazzoni-familien, og videreførelsen af familietraditionen afspejles af koncernens navn, som er et akronym forSmalterie Metallurgiche Emiliane Guastalla, eller "metalemaljeringsfabrikken fra Guastalla".